Min tone i livet
dit livs soundtrack
About the show
Hvilket nummer giver dig myrekryb, får dig til at danse af glæde eller tager dig med tilbage til dengang du fik dit første kys? Hvilken sang vil du vælge som dit livs soundtrack? I 'Min tone i livet' kan du høre, hvad et enkelt nummer betyder for ugens fortæller.
Serien består af korte episoder på 5 til 8 minutter, hvor du kan høre, hvorfor musikken har en særlig plads i hovedpersonens hjerte. Fælles for alle fortællerne er, at de har et helt særligt forhold til en bestemt melodi.
Episodes
-
Min tone i livet: Emilio Hestepis - The Beatles, Ob-La-Di, Ob-La-Da
10 March 2021 | 7 mins 51 secs
Niels Kern Bertelsen laver rapmusik under kunstnernavnet Emilio Hestepis. En af hans store inspirationkilder er The Beatles' "Ob-La-Di, Ob-La-Da", som han første gang hørte i en tvivlsom udgave på sin folkeskole - en udgave, der dog ikke kunne skjule sangens melodiske kvalitet.
-
Min tone i livet: Frank Ziyanak - Lightnin' Hopkins, Penitentiary Blues
3 March 2021 | 6 mins 14 secs
Musikeren og radioværten Frank Ziyanak voksede op i "blokkerne" i Silkeborg, og hans familie var nogle af de første i byen til at få kabel-tv. Men det var en cd fra en udsalgshylde i hovedgaden, der fik ham til selv at udtrykke sig musikalsk. Musik, der lød som jord og ild - med en stemme, der kom fra dybet af en brønd.
-
Min tone i livet: Henrik Balling - Robert Wyatt, Little Red Robin Hood Hit the Road
24 February 2021 | 6 mins 12 secs
Det vil være forkert at sige, at Henrik Balling ikke kan lide hele sangen. Men det er reelt kun et lille stykke af den, der gør, at han har et så kærligt forhold til den. Produceren og Gangway-bagmanden holder rigtig meget af en sekvens med guitar i et musikstykke, der nærmest må betragtes som to forskellige sange; den ene mere underlig end den anden.
-
Min tone i livet: Tomas Høffding - Blur, Tender
17 February 2021 | 6 mins 48 secs
Bassist og sanger i den internationale diskosucces WhoMadeWho Tomas Høffding har netop udgivet sin solodebut på dansk Ild, Drømme, Frihed & Fred. Ambitionen med albummet har været at skrive sange, der får deres eget liv i lytterens bevidsthed. Lidt ligesom Blurs "Tender" gjorde for Tomas, da han for mange år siden var på backpacker-rejse i Indien med sin ven Johannes.
-
Min tone i livet: Victor Sebastian - Mike Posner, Move On
10 February 2021 | 5 mins 7 secs
Sanger og skuespiller Victor Sebastian har flere gange stået i situationer, hvor han har skullet tage afsked med mennesker, der har betydet meget for ham. En sang, der har hjulpet ham igennem svære øjeblikke, er Mike Posners "Move On".
-
Min tone i livet: Mikkel Westerkam - Blackstreet, No Diggity
3 February 2021 | 5 mins 4 secs
Programdirektør Mikkel Westerkam er ikke nogen musikalsk nostalgiker, og han kigger hellere frem mod det nye end tilbage mod det velkendte.
Men Blackstreets ”No Diggity” har med sin enkle og elegante produktion bevaret en særlig plads i Mikkels hjerte. Et tidløst nummer, der har været med Mikkel, siden det udkom i 1996. -
Min tone i livet: Nikolaj Manuel Vonsild - Nipsey Hussle, Hussle & Motivate
27 January 2021 | 7 mins 29 secs
When Saints Go Machine-forsanger Nikolaj Manuel Vonsild har som mange andre haft brug for at fastholde motivationen under corona-nedlukningen. En sang, der hjælper ham med at finde fokus og energi, er "Hussle & Motivate" med den amerikanske west coast-rapper Nipsey Hussle, der omkom på tragisk vis i 2019.
-
Min tone i livet: Maria Montell - Stan Getz & João Gilberto, The Girl from Ipanema
20 January 2021 | 7 mins 3 secs
Maria Montell fik bossa nova ind i blodet som helt ung, hvor hendes far ofte spillede den rolige brasilianske musik om eftermiddagen. En af de plader, der kørte i flittig rotation, var den legendariske Getz/Gilberto med åbningsnummeret "The Girl from Ipanema". En sang og en lyd, der med tiden fandt vej ind i Marias egen musik, bl.a. landeplagen "Imens Hun Sang (Di Da Di)" og albummet Bossa For My Baby.
-
Min tone i livet: Moses Luxhøj (Vild $mith) - Travis Scott, Goosebumps (feat. Kendrick Lamar)
13 January 2021 | 12 mins 19 secs
Årets første afsnit af Min tone i livet byder på en kærlighedshistorie, der næsten er en Hollywood-film værdig, og som har Travis Scotts hip hop-banger "Goosebumps" som omdrejningspunkt. Moses Luxhøj fra poprap-gruppen Vild $mith deler med sin kæreste et helt specielt forhold til sangen, som var soundtrack til deres første tid sammen. Siden er den blevet så betydningsfuld, at de kalder den "vores sang" og har givet den en helt central plads i deres bryllupsplaner. Men sangen har også fået et skær af uopnåelighed for Moses, fordi det aldrig er lykkedes at ham opleve Travis Scott live. Selvom han næsten har kunnet skimte scenen til hele to koncerter...
-
Min tone i livet: Fallulah - Yeah Yeah Yeahs, Cold Light
16 December 2020 | 6 mins 7 secs
MIN TONE I LIVET AFSNIT #100: Jubilæumsgæst er musikeren Fallulah, der er aktuel med albummet All My Eyes Are Open. Hendes tone i livet er ”Cold Light” fra den amerikanske rockgruppe Yeah Yeah Yeahs' album Fever To Tell. En sang og en plade, der blev livsændrende for Fallulah og gav hende selvtilliden til at stå ved sin egen musikalske stemme.
-
Min tone i livet: Carsten Lykke (Ibens) - Lars H.U.G., Skibet hedder afsked
9 December 2020 | 6 mins
Ibens-frontmand Carsten Lykke var i mange år besat af Lars H.U.G.s album Kysser himlen farvel - og særligt nummeret "Skibet hedder afsked". En sang om at blive forladt, som den unge og hjertesorgsramte Carsten kunne relatere til. Og en sang, der fik en endnu større betydning, da Carsten pludselig blev del af Lars H.U.G.s koncert på Roskilde Festival i 1990.
-
Min tone i livet: GOSS - Townes Van Zandt, Waiting Around to Die
2 December 2020 | 6 mins 57 secs
Mads Damsgaard Kristiansen var tidligere den ene halvdel af electro-rockgruppen Reptile Youth og laver i dag eksperimenterende popmusik under aliaset GOSS. Han udgav tidligere i år det country-inspirerede debutalbum Group Therapy. Interessen i den ærkeamerikanske genre startede for to år siden på en kaffebar i San Francisco. Her hørte Mads en sang, der blev begyndelsen på en musikalsk besættelse og samtidig udstak en ny retning for hans egen musik. Sangen var "Waiting Around to Die" af kultlegenden Townes Van Zandt.
-
Min tone i livet: David44 - Mugison, Poke a Pal
25 November 2020 | 6 mins 54 secs
Den dansk-islandske popmusiker Davíd Ólafsson (David44) voksede op i et velhavende diplomathjem med styr på formerne. Han skulle gå til klaver, tale flydende britisk og gå i polotøj. Men værdimæssigt kunne Davíd tidligt mærke, at der var noget overfladisk ved den verden, der slet ikke tiltalte ham. Da han opdagede "Poke a Pal" fra den islandske kultmusiker Mugisons debutalbum (2002), stødte han på en upoleret lyd, der var en tiltalende modpol til den verden, Davíd befandt sig i.
-
Min tone i livet: Jacob Bellens - Blood, Sweat & Tears, Roller Coaster
18 November 2020 | 6 mins 37 secs
Musiker Jacob Bellens er en glubsk musiknørd, der altid har kastet sig over det nye i stedet for at dvæle ved det velkendte. Men med alderen mærker han i stigende grad behovet for at genbesøge sange fra tidligere livsepoker. Én af dem er Blood, Sweat & Tears' "Roller Coaster", der minder Jacob om sine forældre og sit barndomshjem.
-
Min tone i livet: Anders Greis - Soundgarden, Black Hole Sun
11 November 2020 | 7 mins 21 secs
Sangskriver og trommeslager Anders Greis blev blæst tilbage i sofaen, da han så videoen til Soundgardens rock-epos "Black Hole Sun". Nummeret blev soundtrack til Anders' teenagetid, men også begyndelsen på en lærerig rejse i, hvordan man skriver og spiller musik.
-
Min tone i livet: Lasse Storm (Dør nr. 13) - Kim Larsen, Jutlandia
4 November 2020 | 4 mins 46 secs
Forsanger i rockbandet Dør nr. 13 Lasse Storm mødte sin første musikalske besættelse, Kim Larsens "Jutlandia", da han gik i børnehave. En sang med dramatiske billeder af skibskanoner og sygeplejesker, der tilser sårede soldater, og som satte gang i Lasses fantasi. Da børnehaven skulle opføre en "rockkoncert" for forældrene, var Lasse fast besluttet på at være Kim Larsen - manden i front med guitaren. Og selv om det ikke gik helt som ønsket, så har oplevelsen måske været afgørende for, hvor for Lasse endte med at vælge musikken.