Min tone i livet: Lukas Vanggaard - Håkan Hellström, Du kan gå din egen väg
Episode 116 · 22 September 2021 · 8 mins 22 secs
About this Episode
Altid en sporvogn og en pige… en kærlighedshistorie i stereo med Göteborg i det ene øre og Håkån Hellström i det andet.
Lukas Vanggaard har charmeret lyttere og indiefans med sine dansksprogede popsange.
Hans hjerte banker for Sverige og særligt for Håkan Hellström, nok det største musikfænomen på den anden side af Øresund.
Lukas’ møde med ”Håkan” er dybt forbundet med en forelskelse i en svensk pige, han mødte på Rhodos, ikke kunne få ud af hovedet og tog til Gotëborg for at opsøge.
Gensynet endte – via en sporvognstur – på Kungstorget midt i byen.
Her fik Lukas stukket en iPhone-høretelefon i det ene øre med lyden af Håkan Hellströms ”Du kan gå din egen väg”. En sang, han ikke forstod meget af, men som han alligevel kunne fornemme, ville ham noget.
Det blev begyndelsen på en mangeårig Håkan-dyrkelse og samtidig kimen, der fik Lukas til at skrive sange på dansk i stedet for engelsk.
Og i dag transporteres han direkte tilbage til den dag på Kungstorget, når han sætter sangen på.
Tip: afsnittet opleves bedst med høretelefoner!
Varighed: 8:22